Jeg arbejder som forretningskonsulent ved d60
Jeg har tidligere arbejdet med grafisk design, IT og UX

Fortællingen på denne side vil vise lidt om hvordan og hvorfor jeg er nået til der jeg er i dag
ved forskellige begivenheder i mit liv og hvad jeg har taget med i min digitale rygsæk.

Født 28.01.1988

Jeg bliver født i mine forældres seng på et lille nedlagt landbrug i Nr. Nissum (Vestjylland). Her havde jeg Limfjorden i baghaven og landlig idyl omkring mig

  •     Betænksom
  •     Nysgerrig
Mig og to af mine søstre i Nigeria, bare rolig det var ikke i dette hus vi boede

1991: 3 år i Nigeria

Fra jeg er tre til seks, opvokser jeg i Nigeria sammen med min mor, far og to søstre. Her lærer jeg om den store verden på tætteste hold

  •     Samfundsinteresseret
  •     Global

1995: Flytter tilbage til Nr. Nissum
og starter på Struer Friskole

Efter Afrika flytter vi tilbage til min "fødselsgård", hvor jeg får endnu en lillesøster og har en barndom, der i dag nok ville gå under betegnelsen "Simple Living"

  •     Legende
  •     Kreativ
Mig som ikke særlig gammel ved vores første computer

1999: Den største dag i mit liv

Eller sådan husker jeg den i hvert fald. Vi fik vores første computer! Det var stort og en helt ny verden åbnede sig. Jeg blev hurtigt fanget af de eventyrer som computerspillet formidlede på en helt ny måde

  •     Teknisk interesse
  •     Spilnørd

2001: Bliver optaget af grafisk design,
programmering og internettet

Efter min konfirmation køber jeg min egen computer og her begynder jeg at udforske hvad en computer ellers kan. Jeg begynder at lege med Photoshop, lave mine første websites i Frontpage og senere i simpel HTML-kode.
Det er grafikken jeg har størt talent indenfor, hvilket leder til en række kreative udfoldelser. Det hele deler jeg på deviantart

  •     Grafik, fotografi, fotomanipulation
  •     HTML/CSS programmering

2005: Starter mit eget firma

Efter at have opbygget kompetencer inden for både grafisk design og til dels website opsætning, starter jeg mit eget firma Aagaard Design som 17-årig. Her leverer jeg grafisk design til små og mellemstore virksomheder. Virksomheden driver jeg frem til 2014, hvor min største kunde er Boligportal.dk

  •     Grafisk Design
  •     Entrepreneur

2009: Starter på Aarhus Universitet:
Bachelor i Digital Design

I 2009 er jeg blevet lidt langhåret og er flyttet til Aarhus hvor jeg begynder min uddannelse på Aarhus Universitet. Min interesse for teknologi og internettet har jeg taget med helt hertil, så jeg er ikke meget i tvivl om mit uddannelsesvalg; jeg ønsker at lære mere om IT, æstetik og interaktion

  •     Teoretisk it forståelse
  •     Kritisk, opsøgende tilgang til it og design

Har en lang række studiejobs

I løbet af mit studie har jeg en lang række forskellige studiejobs. Mange af disse er inden for det grafiske, men jeg arbejder også med formidling, brugerforståelse og digital kommunikation. Se en udførlig liste af mine tidligere studiejobs på mit CV

  •     Hårdtarbejdende
  •     Mangfoldig

2014: Jeg får min kandidatgrad I Digital Design

Jeg afslutter min kandidat i Digital Design sommeren 2014. Igennem min uddannelse har jeg fået en mere teoretisk forståelse for design. Og en lyst til at arbejde med brugere, interfaces mv. Jeg har igennem mit studie lavet en række projekter og skrevet et par store opgaver, som det er muligt at læse mere om her

  •     User Experience
  •     Teoretisk it forståelse

2014: Jeg får mit første fuldtidsjob

Det varer ikke længe fra jeg har afleveret mit speciale, til at jeg får mit første fuldtidsarbejde som UX Konsulent ved d60 i Aarhus. I dette arbejde får jeg mulighed for at applicere min designviden i praksis. Jeg begynder bl.a. at bygge prototyper i Axure og HTML/CSS, hvilke jeg bruger som kommunikationsværktøj med brugere og kunder. Se eksempler her

  •     Workshops
  •     Konceptudvikling

2016: Jeg bygger oven på mit job
og starter som forretningskonsulent

Efter et lille års tid i d60 som User Experience konsulent, begynder jeg at dreje mit arbejde i en mere forretningsorienteret retning. Jeg fortsætter i d60 som forretningskonsulent, hvor jeg fokuserer på værdikædeoptimering, forståelse af forretningsbehov og har kunde- og projektansvar. Jeg udnytter både mine visuelle og mine UX kompetencer i mit daglige arbejde til kommunikation både internt og eksternt.

  •     Forretningsforståelse
  •     Kunde og projekt ansvar

Og her er jeg så i dag

De ovenstående 12 steps har været nogle af de store indvirkninger på, at jeg i dag vil og kan betegne mig selv som en forretningsorienteret IT konsulent, som har fokus både på forretningen, brugeren og det gode design. Jeg har igennem både opvækst, studier og arbejde skabt en sammensætning af kompetencer, som jeg bidrager med i udviklingen af digitale løsninger, men også et kompetencesæt som jeg er ivrig efter at udvide i fremtiden.

Kernekompetencer jeg har opbygget

Herunder vil jeg liste nogle af de kompetencer jeg mener betegner min
faglige profil bedst.

  • Rapid prototyping

    Jeg er mester i Axure RP og er vild med dette "tools" mulighed for at kommunikere en digital løsning fra den helt grove sketch til en mere detaljeret prototype.

  • Brugerinddragelse

    Jeg har en forståelse for, hvor vigtigt det er at involvere slutbrugeren i designprocessen og få løbende feedback fra disse brugere.

  • Visuel/Æstetisk sans

    Jeg er af den overbevisning at visuelt og flot design virker bedre. Jeg har det visuelle øje med i alt hvad jeg foretager mig, ikke som aktiv grafiker længere, men som en underbevidst tilgang til design.

  • Samarbejde med mange fagligheder

    Jeg har erfaring med at samarbejde og kommunikere med andre fagligheder. Jeg har i mit nuværende arbejde haft ansvar for projekter og koordinering af disse, hvor jeg har ageret mellemled mellem kunde, udviklerer og designere.

  • Kunde- og projektansvar

    Jeg elsker kontakten med kunden, specielt når kunden er tilfreds. Dette opnåes naturligvis ved at levere lidt mere end hvad kunden forventer. Derfor lægger jeg også meget energi og dedikation i de projekter, jeg arbejder på.

  • Forretningsforståelse

    Som konsulent har jeg efterhånden samarbejdet med en bred vifte af kunder inden for forskellige brancher. Jeg nyder enhver proces og kan godt lide at sætte mig i kundens sted og konceptudvikle ift. hvordan kundens forretningsgange kan optimeres.

Vil du vide endnu mere?